Podcast og radio

Tosset med tegneserier

I fællesskab med bibliotekar Mads Bluhm har jeg startet Tosset med tegneserier. Vi laver 2 videocasts månedligt hvor vi anbefaler tegneserier. Vi laver også podcasts med jævne mellemrum. Endelig holder vi live-arrangementer på Ørestad Bibliotek. Om Corona vil ligger årets første arrangement i marts måned.

Klik på billedet for links til det hele:

IMG_2961

Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast

I oktober 2007 var der premiere på filmpodcasten Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast som jeg startede med min medvært David Bjerre. Siden da har vi optaget flere tusind anmeldelser og utallige timers podcast. Det har hele tiden været drevet af en stor kærlighed til film og formidlingen af gode samt dårlige oplevelser. Der er også blevet plads til interviews, specialprogrammer, dybdeborende analyser og en række kommentarspor på engelsk.

Find podcasten her: Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast

Eksempler på mere specielle episoder er blandt andet den 811 minutter lange 10 års jubilæums episode DDX

Et eksempel på en omfattende anmeldelse er denne 160 minutters lange gennemgang af Touch of Evil

Goethe-Institut Dänemark

Til efteråret 2018 kommer der en række podcasts om tyske tegneserier produceret for Goethe-Institut Dänemark. De bliver ledsaget af artikel og billedmateriale. I takt med at de publiceres vil der være links at finde her.

AK 24syv

Udover egne podcasts er jeg ofte gæst i kulturprogrammet AK 24syv på Radio24syv. Sommeren 2018 stod jeg for et selvstændigt litteratursegment om god, alternativ sommerlæsning. Efter lukningen af 24/7 ligger alle episoder nu som arkiv.